Besøg Loch Ness (Skotland)

Attraction Type:

  • Natur & Parker

Lokaliseret i det smukke skotske højland

Der er mange der har hørt om Loch Ness i Skotland, men kun få der har haft muligheden for at besøge den smukke sø, eller ’loch’ som det kalder dem i Skotland. Efter Loch Lomond, er Loch Ness den største loch i Skotland, da den strækker sig omkring 37 km og har et overfladeområde på ca. 56 km2. Loch Ness er lokaliseret i det skotske højland og er omgivet af det smukkeste natur de engelske øer har at byde på.

Der går mange forskellige busruter op til Loch Ness, afhængigt af hvor i Skotland man befinder sig. Hvis du befinder dig langt fra søen, bliver der ofte indlagt en masse stop under vejen, så mange af Skotlands andre smukke natursteder også kan blive oplevet. Mange vil fortælle dig at hvis du er på ferie til Skotland, er en dagstur op til Loch Ness ikke noget man må gå glip af.

Det mystiske Loch Ness uhyre

Når der bliver sagt Loch Ness, er der nok flere mennesker der tænker på uhyret der gemmer sig i søen, end der er folk der tænker på selve søen. Sagnet om Loch Ness går langt tilbage og er i høj grad noget der er dybt integreret i den skotske befolkning. Beviserne på monstrets eksistens begyndte faktisk allerede at dukke på i 1933, da det for første gang kom i hele verdens rampelys. Og rygterne om det berømte monster er langt fra blevet mindre siden. Mange forskellige teorier flyver rundt, og den mest populære i dag er tilsyneladende at Loch Ness uhyret, eller ’Nessie’, er en langtidsoverlevende art af dinosaur. Om man tror på Nessie eller ej, er op til en selv, men det er i hvert fald muligt at tage en bådtur up på søen for selv at kigge efter hende.

Jeg hedder Halfdan og jeg har lavet Billigeflybilletter.dk. Som iværksætter har jeg været heldig at kunne rejse en del og det skriver jeg om på bloggen her.