Alcatraz Fængsel (San Francisco)

Attraction Type:

  • Seværdigheder

Lidt over to kilometer ude for San Franciscos kyst i den amerikanske stat Californien findes en lille ø med en stor historie. Alcatraz var længe under Miwok-indianernes territorie, som brugte den til at straffe og udvise stammemedlemmerne.

Øen var efter sigende hjemsøgt af onde ånder, hvorfor den var god til netop dette formål. I 1775 opdagede den spanske eventyrer, Juan Manuel de Ayala, øen og navngav den ’La Isla de los Alcatraces’ – som direkte oversættes til ’Pelikan-øen’. Dette var naturligvis på grund af den store mængde af netop denne fugl, der beboede øen. Da Californien kom under amerikansk eje i 1848 blev Alcatraz det ligeledes, og militæret begyndte på byggeriet af et fort på toppen af øen.

Fortet på øen bruges nu til at holde militære fanger og desertører, da øens design og placering er perfekt til formålet. Med tiden blev fængslet tildelt en inspektør, der straks går i gang med opgraderinger af fængselsfortet. Elektricitet og sanitet kommer i cellerne, elektromagnetiske metaldetektorer bliver placeret og logi for de ansatte fængselsvagter indbygges i fortet. Der blev også skærpet på sikkerheden, så Alcatraz blev fuldstændig umulig at flygte fra. I 1963 bliver fængslet officielt nedlagt, og alle fangerne sendt til nye steder.

Hvad er Alcatraz blevet til nu?

Først var der lidt kamp om hvad der nu skulle blive af den isolerede fængsels-ø efter dets nedlæggelse. Fem Sioux-indianere krævede, at øen blev lavet til et kulturelt center for indfødte amerikanere med et universitet. Mohawk-indianeren Richard Oakes med en gruppe følgere besatte også øen i en periode. Nu ejes Alcatraz af National Park Service, der har gjort øen til en nationalpark hvorpå fugle og planter lever og vokser frit.

Turister er nu også en del af øen befolkning, så at sige, da det er blevet en kendt attraktion for folk alle steder fra. Alcatraz tilbyder en spændende dag for både naturentusiaster og historieinteresserede. Forskellige relevante udstillinger vises også, eksempelvis fotoudstillingen ’Prisoners of Age’ der er billedserier af fanger gennem 18 år. Øen er også et perfekt udendørsklasselokale, hvor skoleelever kan lære en del om den amerikanske historie. Der afholdes ligeledes et årligt løb, ’Flygt fra Alcatraz’-triatlon, hvor hundredevis af dygtige atleter deltager.

Ønsker du at besøge øen, så er dette muligt hele året rundt bortset fra under Thanksgiving, jul og nytårs dag. Så skal du et smut til netop dette område så bør du tage et smut forbi!

Jeg hedder Halfdan og jeg har lavet Billigeflybilletter.dk. Som iværksætter har jeg været heldig at kunne rejse en del og det skriver jeg om på bloggen her.